Døden kom ikke som en fjende, men som forløseren.
Den hollandske læge og psykiater, Eddy de Winds, øjenvidneberetning fra KZ-lejren, Auschwitz, er blevet genudgivet i 2019.
Intet filter eller erindringsforskydning
Gennem årene har jeg læst megen litteratur omkring KZ- og udryddelseslejrene – både øjenvidneberetninger og mere teoretisk og objektiv faglitteratur. Hvad der gør Eddy de Winds beretning så anderledes fra førnævnte er, at han skrev sin beretning, mens han stadig befandt sig i lejren.
Det bevirker, at her er tale om et intenst vidnesbyrd helt uden de refleksioner, som ofte bliver en del af et tilbageblik. Her er heller ingen erindringsforskydninger, og Eddy de Winds beretning bliver dermed nok det stærkeste vidnesbyrd, jeg har læst omkring Holocaust.
Dødsmarchen
Da russerne rykkede ind i Polen og nærmede sig Auschwitz i slutningen af 1944, iværksatte nazisterne en djævelsk plan i forsøget på at slette sporene bag sig. De destruerede så meget, de kunne, hvorefter de rømmede lejren for fanger, som blev sendt ud på, hvad der senere er blevet kendt som ”dødsmarchen”. En lang vandring i den bidende polske vinter væk fra de fremrykkende russiske styrker og længere ind i tysk territorium. Det skønnes, at op mod 300.000 fanger fra de forskellige KZ-lejre mistede livet undervejs (Kilde: www.folkedrab.dk).
Det lykkedes dog Eddy de Wind at skjule sig i Auschwitz og undgå marchen. Han havde fundet et kladdehæfte og gav sig nu i kast med i rasende fart at nedskrive alt, hvad han kunne om sin tid i lejren: ”Jeg må forblive i live for at fortælle det her, for at fortælle alle om det, for at overbevise folk om, at det her var virkeligt…” (s. 222)
Kærlighed på trods
Udover beskrivelserne af rædslerne i lejren, om umenneskelige strabadser, fornedrelse, sult, mishandling og død, fortæller Eddy de Wind også en smuk kærlighedshistorie. Om sin kærlighed til hustruen, Friedel, der hjalp ham til at klare sig igennem og bevare håbet. Friedel var indsat i en barak, hvor hun sammen med andre kvinder blev udsat for medicinske forsøg af bl.a. den berygtede SS-læge, Joseph Mengele. Eddy og Friedel satte flere gange livet på spil for at holde sporadisk og stjålen kontakt til hinanden. Drømmen om engang igen at få et liv sammen i frihed holdt modet oppe hos dem begge.
Den smukke beskrivelse af Eddys store kærlighed til Friedel kommer til at stå i skærende kontrast til de umenneskeligheder, der var en konstant del af livet i Auschwitz. Kontrasten bevirker, at både kærligheden og rædslerne kommer til at stå knivskarpt for læseren. Særligt tydeligt bliver det, da Eddy må se Friedel blive sendt afsted på dødsmarchen – ude af stand til at redde hende fra dét, som Eddy fornemmer, er den sikre død.
Stadig lige relevant
I efterskriften til denne genudgivelse af Endestation Auschwitz fortæller Eddys familie, at han nødigt talte om sit liv før Auschwitz. Savnet efter dem, der var døde, var for stort for ham. I stedet dedikerede Eddy sit liv og sit arbejde som psykiater til at hjælpe overlevende og forske i svære krigstraumer.
Lige efter krigen oplevede Eddy de Wind, at der ikke var den store interesse for hans beretning. I hans hjemland, Holland, var der langt større interesse for at få genopbygget landet og så ellers bare komme videre.
Endestation Auschwitz er dog på alle måder et utroligt stærkt og vigtigt vidnesbyrd om et kulsort kapitel i verdenshistorien. Og desværre er beretningen stadigvæk lige relevant i dag, hvor antisemitismen igen er på fremmarch, og et generelt fremmedhad trives – også her i vores hjemlige andedam.
Bonusinfo: I tillæg til den oprindelige beretning er der i denne udgave af Endestation Auschwitz tilføjet et essay, som Eddy de Wind skrev i 1949, og som blev udgivet i et hollandsk psykiatrisk tidsskrift. I essayet beskrev Eddy de Wind, som den allerførste, det såkaldte KZ-syndrom.
Syndromet kendetegnede den tilstand og de tilpasningsmekanismer, som visse af fangerne i nazisternes lejre blev hensat i. Den mentale tilstand hjalp fangerne til at klare sig gennem rædslerne i lejrene, men til gengæld var det også en tilstand, som det var svært at bryde fri af igen, og som derfor kom til at påvirke fangerne resten af deres liv.
Eddy de Wind
Endestation Auschwitz – en overlevendes beretning
257 sider
Forlaget Klim, 1. udgave, 1. oplag, 2019 (oprindeligt udgivet i 1946)
No Comments