Da katastrofen endelig indtræffer, er det nærmest en lettelse for både hovedpersonen og for læseren…
Af uransagelige årsager er Stine Askovs forfatterskab gået min næse forbi. Det har jeg bestemt tænkt mig at råde bod på efter at have læst Katalog over katastrofer, som er Stine Askovs seneste roman.
Forberedelse til rækken af katastrofer
I romanen møder vi den unge teenager, Helle, der bor sammen med sin far, Bengt, i en lille by på Sjælland i 1980’erne. Livet sammen med Bengt består af én lang forberedelse til den række af katastrofer, som Bengt er overbevist om, når som helst vil indtræffe og smadre tilværelsen for menneskeheden.
Bengt har sat sig for at trodse den skæbne og alt, hvad han gør i forhold til Helle, har til formål at ruste datteren til at overleve de katastrofer, som han venter på.
Helle trænes som nogen elitesoldat i nærkamp og selvforsvar, og hendes krop er stærk og toptrænet. Helle ved alt om, hvordan hun skal reagere i tilfælde af katastrofesituationer lige fra brand til atomkrig, og hun ved, hvordan hun skal klare sig i naturen.
Hvad Helle til gengæld intet aner om, er, hvordan hun skal fungere socialt med sine jævnaldrende, og hvordan et helt almindeligt teenageliv håndteres med alt, hvad det indebærer af sorger, glæder og problemer. Helles mor, Lizzie, er ingen hjælp for sin datter. Lizzie har travlt med sit eget liv, som hun med mellemrum inviterer Helle ind i og skubber hende ud af igen, som det nu passer bedst for Lizzie.
At argumentere mod galskaben
Helle forsøger gentagne gange at tale logik til sin far. Hun stiller desperate spørgsmålstegn ved hans argumenter og tilgang til verden, men logik bider ikke på Bengt. Han har kun sin egen virkelighed og sine egne regler, og begge dele er Helle underlagt. Som Bengts galskab accelererer, bliver Helles frustration og smerte også mere og mere udtalt.
Særligt gennem den ugengældte forelskelse i nabodrengen Tommy, bliver Helles sorg og ensomhed særligt tydelig. Når hun spejler sig i Tommy og i hans liv, bliver det markant – også for Helle selv – hvilket vanvid hun lever i sammen med Bengt.
Overlevelse er det eneste vigtige
Helle er utilpasset og ulykkelig, men Bengt er blind for sin datters problemer og sorg, som han ikke finder vigtige. Det eneste, der er vigtigt for Bengt, er at være forberedt, når katastrofen indtræffer. Og da det sker, med ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl, er det nærmest en lettelse – både for Helle, men også for læseren! Endelig afløses den sitrende, angstfyldte venteposition af en virkelighed, hvori der kan handles. At Bengt så også fuldstændig fordrejer den nye virkelighed og giver los for sit vanvid, er forventeligt og leder mod bogens klimaks.
Et skarpt tidsbillede
Som barn af 1980’erne husker jeg tydeligt spændingerne mellem øst og vest, den overhængende trussel om atomkrig, og den angst, som katastrofen i Tjernobyl afstedkom.
Den særlige stemning, som prægede årtiet, beskriver Stine Askov knivskarpt i Katalog over katastrofer, og det medvirker til, at fortællingen om Helle og Bengt kravler ind under huden på læseren.
Beretningen om Bengt, der lader angsten få overtaget i en grad, så han ikke opdager de katastrofer, han afstedkommer i sin datters liv, bliver den lille historie vævet ind i den store (Danmarks)historie. Dermed bliver Katalog over katastrofer både en skæbnefortælling, men også et meget præcist tidsbillede.
Stine Askov
Katalog over katastrofer
301 sider
Gyldendal, 2020
REKLAME: Jeg har købt bogen hos https://tales.dk/
No Comments