‘Nitram’

Selvom det nok aldrig bliver muligt til fulde at forstå, hvordan et menneske kan vælge at få afløb for sin vrede og frustration ved at slå andre ihjel, så hjælper ’Nitram’ i hvert fald indsigten på vej…
Spillefilmen, ’Nitram’, har i allerhøjeste grad fået fornyet relevans set i lyset af denne sommers tragiske hændelse i Field’s i København. Filmen er en dramatiseret skildring af Martin Bryant, der kæmpede sig gennem en svær barn-og ungdom på Tasmanien i 70’erne og 80’erne.
Martin Bryant var dårligt begavet og havde så store psykiske udfordringer, at det var svært for ham at indgå i sociale sammenhænge med andre børn. Som barn blev han alvorligt forbrændt, da en leg med ild kom ud af kontrol, og manglende evne til at forudse konsekvenserne af sine handlinger kom i det hele taget til at præge Martin Bryants liv.
Jeg har tidligere anbefalet podcasten, ’Boys Like Me’, og ’Nitram’ omhandler det samme emne. ’Nitram’ foregår dog i en tid, længe inden incels blev et begreb, og Matin Bryants vrede er heller ikke specifikt rettet mod kvinder. Men lige som i ’Boys Like Me’ afdækker ’Nitram’, hvordan en marginaliseret og psykisk uligevægtig ung mand vender al sin vrede og frustration mod uskyldige mennesker.
Undervejs i filmen oplever vi, hvordan Martin Bryant gradvist bliver mere og mere marginaliseret og afvigende, alt imens hans forældre prøver at hjælpe og skærme deres søn. Med tiden må forældrene dog erkende, at de ikke magter opgaven. Da Martin Bryant er i 20’erne, begår hans far selvmord på grund af en kombination af mange faktorer i et liv, der til sidst blev uoverkommeligt.
Efter faderens død bliver Martin Bryants mere og mere uligevægtig frem mod den dag i 1996, hvor han skød og dræbte 35 mennesker og sårede yderligere 23. Dermed fik Martin Bryant den lidet flatterende titel, som Australiens største massemorder.
Selvom massakren i Tasmaniens Port Arthur ligger næsten 30 år tilbage i tiden, er problematikken i dag præcis den samme: Unge (specielt) mænd marginaliseres i et samfund, hvor de ikke føler, de har en plads, og hvor de ikke føler sig set. Resultatet er en følelse af enorm ensomhed, der leder til en voldsom vrede mod det samfund, som de føler sig ekskluderet af.
’Nitram’ er meget langt fra de typiske Hollywood-produktioner, hvilket, efter min mening, er med til at gøre filmen aldeles seværdig. Fokus er ikke rettet på det tragiske og dramatiske klimaks, men derimod på alt dét, som ledte frem dertil. Skildringen af Martin Bryants eskalerende psykiske sygdom og fraværet af de dramatiske virkemidler gør fremstillingen troværdig. Selvom det nok aldrig bliver muligt til fulde at forstå, hvordan et menneske kan vælge at få afløb for sin vrede og frustration ved at slå andre ihjel, så hjælper ’Nitram’ i hvert fald indsigten på vej.

‘Nitram’
Instruktør: Justin Kurzel
Good Thing Productions, Madman Films 2021