‘De kalder mig ulven’ af Zeshan Shakar

… giver et bevægende indblik i de udfordringer og sorger, som følger med at være spundet af to kulturer, men alligevel føle sig som en fremmed i dem begge…

Zeshan Shakar har, lige som hovedpersonen i ’De kalder mig ulven’, en pakistansk far og en norsk mor. Forfatteren er også selv født og opvokset i Norge. Det fremgår intet sted i romanen, at den er en decideret selvbiografi, men man må formode, at i hvert fald dele af romanen baserer sig på forfatterens eget liv og erindringer.

Romanens hovedperson oplever gennem sin opvækst, hvordan begge hans forældre kæmper for at få økonomien og tilværelsen til at hænge sammen. De arbejder hårdt i lavindkomst jobs, mens hovedpersonen er barn. Da han når ungdomsårene er begge forældrene slidt ned, og de ender begge på overførselsindkomster og afhængighed af det offentlige. Til moderens bitterhed og faderens store skam.

Hovedpersonens mor bliver hånet og nedgjort af sin omverden, fordi hun er gift med en fremmedarbejder. Lige så er det svært for faderen at begå sig i det norske samfund. I starten var han en velkommen arbejdskraft, men med tiden bliver der set skævt til ham for hans muslimske tro, anderledes kultur og hans manglende mestring af det norske sprog.

Mellem forældrene står hovedpersonen dybt splittet. Han føler sig aldrig for alvor som en del af sin fars pakistanske kultur. Selvom faderen gør nogle halvhjertede forsøg, får hovedpersonen heller aldrig for alvor lært den muslimske tro at kende. Tilbage står hovedpersonen og føler sig hverken som fuldgyldigt medlem af det ene eller det andet samfund – splittet mellem to kulturer og to forældre, som ender med at blive skilt.

’De kalder mig ulven’ giver et bevægende indblik i de udfordringer og sorger, som følger med at være spundet af to kulturer, men alligevel føle sig som en fremmed i dem begge. Ved aldrig at lade læseren kende hovedpersonens navn, gør forfatteren romanens hovedperson til et billede på enhver, som er vokset op under lignende omstændigheder.  

Selvom der ikke er meget muntert ved hverken handlingen eller karaktererne i ’De kalder mig ulven’, så er kærligheden mellem hovedpersonen og hans forældre alligevel et af de bærende elementer i romanen. En kærlighed, som går hånd i hånd med sorgen over at se sine forældre blive hængende nederst i samfundet til trods for, at de har knoklet hele livet.


Zeshan Shakar
’De kalder mig ulven’
252 sider
Gutkind, 1. udgave, 1. oplag, 2024