… det er umuligt ikke at få hjertebanken og høj puls sammen med Camilla …
Jeg har tidligere anbefalet flere af Stine Askovs romaner, og det er ingen hemmelighed, at jeg er meget begejstret for hendes forfatterskab. Med sin seneste roman, ’Varme hænder’, gør Stine Askov det igen eminent godt.
Denne gang stiller Stine Askov skarpt på de vilkår, som samfundets omsorgspersoner arbejder under. Hvad gør det ved et menneske, både professionelt og personligt, at skulle give af sig selv på sit arbejde hver eneste dag? Og, hvad kan der ske, når bunden er nået, og der ikke er mere omsorg at give af?
Romanens hovedperson er pædagogen Camilla. Efter mange års arbejde i en børnehave har Camilla sagt op – totalt udbrændt og led og ked af det arbejde, som hun engang var så stolt af at udføre. I stedet får hun job som personlig hjælper hos forfatteren Mathilde, som er lænket til sin kørestol og afhængig af hjælp de fleste af døgnets timer. En loppetjans af et job, siger Camilla til sig selv. Men det skal hurtigt vise sig, at jobbet hos Mathilde er alt andet end dét.
Som altid er Stine Askovs personbeskrivelser knivskarpe og et bærende element i romanen. Stine Askov beskriver følelser og stemninger så præcist, at det er umuligt ikke at få hjertebanken og høj puls sammen med Camilla, efterhånden som stressen og ubehaget i jobbet tager over.
Jeg blev fanget mellem at føle medlidenhed med Mathilde og samtidig afsky hende for de ting, hun udsætter Camilla for.
Undervejs kom jeg også til at tvivle på min opfattelse af situationerne i romanen – præcis lige som hovedpersonen gør. Hvad er virkeligheden, og hvad er Mathildes manipulation af samme?
Uden at spoile noget kan jeg melde, at spændingen heldigvis forløses til sidst… og TAK for det, Stine Askov: Ellers havde jeg nok holdt vejret endnu!
Stine Askov
Varme hænder
323 sider
Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, 2024
No Comments