Kæmpe applaus til Peter Øvig: En utroligt modig bog…
Min mor var besat er Peter Øvigs beretning om livet med en psykisk syg mor, men det er også beretningen om forfatterens egen depression. Bogen bliver dermed også en beretning om, og den dybere og bredere indsigt mødet med egne dæmoner kan bringe med sig.
Et stærkt tidsbillede: Udover den meget personlige fortælling tegner bogen også et meget stærkt tidsbillede af en generation af kvinder, som ikke kom med på frigørelsens bølge i 1960’erne. En generation af kvinder, som brugte deres tid og måske havde følelsen af at forspilde deres evner på at passe hus og børn i de nyopførte parcelhuskvarterer. Dette i en tid, hvor det ikke længere var en ren selvfølge, at førnævnte kun var, hvad kvinderne skulle bruge deres liv på. Dette skabte en generation af kvinder, der dulmede deres frustrationer med rå mængder nervemedicin og alkohol.
En opvækst præget af psykisk sygdom: Det resulterede i, at mange af deres børn fik en opvækst, der så rigtig ud udadtil, men hvor livet bag ligusterhækkene var knap så idyllisk, og hvor børnene også kom til at lide gevaldigt under deres mors uforløste drømme for tilværelsen. Angsten for angsten kom til at fylde alt – ikke blot for kvinderne, men i særdeleshed også for deres nærmeste pårørende. Og specielt for børnene. De lærte hurtigt, at som barn kunne man ikke regne med noget. ALT handlede om mor og hendes sygdom, selvom alt på overfladen så pænt og poleret ud.
Ovennævnte tidsbillede er, hvad der for mig, gør bogen til en virkelig stærk læseoplevelse. Jeg synes, at der de sidste par år, er blevet skrevet en del selvbiografiske romaner, som desværre har været (efter min mening) lige vel navlebeskuende. Det, synes jeg, at Peter Øvig hæver sig langt over. Specielt er det utroligt interessant at følge, hvorledes han syn på moderen og hendes sygdom ændrer sig undervejs i bogen, og hvordan han i bogens sidste halvdel styrter desperat fra den ene alternative og etablerede behandler efter den anden i sin nærmest hovedløst desperat jagt efter hjælp til at afhjælpe sin desperation.
En beskrivelse, der står særligt stærkt for mig, er Peter Øvigs uhyggelige beskrivelse af, hvordan vanviddet lurer i de sorte vinterdage efter nytår 2018, lige inden hans psykose bryder ud i fuldt flor.
Kæmpe applaus til Peter Øvig for en helt utroligt modig bog. Og tak til ham for den nuancerede tilgang i sin søgen efter klarhed og forståelse – det gjorde bogen til noget særligt for mig.
Du skal læse Min mor var besat, hvis du kan lide at læse en selvbiografi, hvor forfatteren ikke bare fortæller sin personlige historie, men også søger at forstå og forklare de bagvedliggende årsager til de begivenheder, forfatteren er præget af.
Peter Øvig
Min mor var besat
317 sider
Gyldendal, 1. oplag, 2019
No Comments