Usentimentalt, hjertegribende og fuldstændig uforsonligt…
Felicia Feldt er datter af svenske Anna Wahlgren, som op gennem 1980’erne var Sveriges ukronede dronning inden for alt, der havde med børneopdragelse at gøre. Anna Wahlgren optrådte jævnligt på TV, skrev bøger og artikler om børneopdragelse og viste gerne sig selv og sine 9 børn frem i medierne. Pressen beskrev hendes børn som pragteksempler på resultatet af Anna Wahlgrens opdragelsesprincipper.
En helt anden virkelighed: Ifølge Anna Wahlgrens datter, Felicia Feldt, var virkeligheden dog en ganske anden. En virkelighed, der var fyldt med druk, seksuelt misbrug, generelt omsorgssvigt og en mor, der fuldstændig hæmningsløst satte sine egne behov og lyster over sine børns ve og vel.
I Felicia forsvandt beskriver Felicia Feldt sin barndom gennem 1970’erne og 80’erne, hvor moderen havde så mange skiftende mænd, at Felicia, for nemheds skyld, betegnede stedfædrene med numre i stedet for navne. Hvor moderen flyttede så meget rundt med sine børn, at de nåede at bo 19 steder på 18 år! Og hvor Felicia skiftede skole 7 gange på 8 år.
Felicia Feldt beskriver også, hvordan den lovpriste opdragelsesekspert benyttede sig af ondskabsfulde opdragelsesmetoder. Fx blev dagen før hvert enkelt barns fødselsdag udråbt som ”mobbedag”, hvilket indebar, at alle andre i familien skulle mobbe morgendagens fødselar dagen igennem. Anna Wahlgren begrundede det med, at børnene så ville lære for alvor at påskønne deres fødselsdag.
Barndommen indebar også seksuelt misbrug fra moderens mange mandlige bekendtskaber, flere døgn i træk, hvor moderen lod børneflokken alene hjemme, og et hjem, der i alle årene var præget af frygt og angst.
Opbygning og sprog: Bemærkelsesværdig er handlingens komposition. Felicia forsvandt består af korte afsnit, der alle omhandler enten et konkret hændelsesforløb eller nogle følelser. Afsnittene har en titel og et årstal fra 1970’erne til 2011, men der er ingen kronologi. Afsnittene og årene er blandet sammen i en tilsyneladende ’uorden’.
Afsnittene fremstår hver især som brudstykker fra et liv. Som en slags dagbogsnotater, overvejelser, rationaliseringer og tilbageblik. Og det virker helt utrolig godt! Det bidrager til en oplevelse af det kaos, der hersker i forfatteren, og som hun lader os få indsigt i.
Felicia Feldts skrivestil fungerer perfekt sammen med de korte afsnit. Flere steder er sproget poetisk og med en tydelig rytme, der nærmest giver de korteste af afsnittene karakter af vers. Skrivestilen ville have virket pudsig ved længere afsnit og med en kronologisk opbygget handling, men her underbygger det oplevelsen af at komme helt tæt på forfatterens tanker og følelser.
Forsoning og tilgivelse? Noget af det mest slående i Felicia forsvandt er Felicia Feldts rolige og velovervejede insisteren på at hade sin mor. Hjertegribende beretninger om svigt, misbrug og angst i barndommen findes der masser af i litteraturen, men jeg tror aldrig tidligere, jeg er stødt på en så usentimental og nøgtern beslutning om at hade sit ophav, som jeg har mødt her, og det er også det største indtryk, som Felicia forsvandt efterlader hos mig.
Du skal læse Felicia forsvandt, hvis du holder af selvbiografiske erindringer fra barndommens land, hvor alt ikke var rosenrødt. Du skal også læse Felicia forsvandt, hvis du vil prøve en anderledes handlingsopbygning, der stiller krav til din opmærksomhed.
Felicia Feldt
Felicia forsvandt
165 sider
Gads Forlag, 1. oplag, 2012
No Comments